Briksystemet gør Nupo diæten lettere at holde. Samtidigt lærer systemet dig hvad mad og drikke ”koster” i kalorier, så du bedre kan holde din ønskevægt, når Nupo diæten er slut.
Mad og drikke er opdelt i brikker, der uanset farve hver indeholder ca. 60 kcal. Da Nupo kun giver dig 690 kcal. om dagen, og alle mennesker vil tabe i vægt på en diæt der ligger på omkring 1.300 kcal., så bliver der ca. 600 kcal. eller ti brikker at ”lege med” til al slags mad og drikke – også fede og søde sager samt alkohol.
Ti brikker kan for eksempel være 25 store tomater, eller 5 rundstykker, eller 2 stykker wienerbrød, eller 5 øl. Men de fleste finder hurtigt ud af at blande brikkerne, så de spiser varieret, mens de er på Nupo diæten.
Brikkerne er opdelt i tre farver: De blå proteinbrikker (kød, fisk, ost, mælkeprodukter og æg), de grønne kulhydratbrikker (frugt, grøntsager, pasta og brød), og de røde brikker som repræsenterer de madvarer og drikkevarer, der er forbudte i andre diæter (fede spiser, søde sager og alkohol). Valget er dit. Du skal holde dig på højest 10 brikker om dagen.
Det siger sig selv, at vægttabet med Nupo og ti brikker om dagen ikke bliver lige så stort, som hvis du lever af Nupo alene, eller af Nupo med et par grønne brikker om dagen. Det er selvfølgeligt også bedst, hvis du får dine brikker fra sunde fødevarer som for eksempel frugt, grønt, fuldkornsprodukter, fisk og magre mejeriprodukter. Den slags mad giver også større mæthed, end hvis du går efter fedt, sukker og alcohol. Men som sagt: Valget er dit – og i forhold til vægttab er det det samlede antal kalorier/brikker, der er afgørende.


