Filosofien bag Nupo diæten hviler på tre vigtige grundpiller.
En diæt på Nupo kan både være en diæt kun på næringspulver, men kan også være en diæt med rigtig mad og næringspulver. Briksystemet er en måde at holde styr på, hvor mange kalorier man får fra den rigtige mad, som man må spise udover næringspulveret.
Briksystemet er skabt i forbindelse med udviklingen af Nupo pulveret af fedmeforskere fra Hvidovre hospital. Briksystemet har, også givet anledning til mange artikler i internationale, medicinske tidsskrifter, udover at være emnet på internationale kongresser for læger, der har specialiseret sig i overvægt og fedme.
Det, der begejstrer både fagfolk og forbrugere over hele verden er, at Briksystemet er andet og mere end den overskuelige kalorietabel for moderne mennesker på diæt.
Det er et pædagogisk system, som ganske vist giver dig valgfrihed, mens du er på diæt, men som samtidig giver kontrol og automatisk lærer dig, hvilken slags mad, der indeholder mange, og hvilken der indeholder få kalorier. På den måde bliver du lettere i stand til at lægge dine kostvaner om under og efter Nupo diæten. For hvis du vender tilbage til de gamle kostvaner, bliver du overvægtig igen af nøjagtig samme grund, som du blev det før diæten. Du bliver med andre ord klogere på mad og kalorier af at bruge Briksystemet.
Se eller download briksystem bogen.


