Verificeret af Marianne Poulsen

Certificeret kostvejleder

Sommerfester uden at tage på

Sommerfester uden at tage på

Nu er det næsten højsommer, og det er anledning til mange fester. Udover midsommerfesten er der mange andre anledninger til at holde fest. Studenterne springer ud samt bryllupper og runde fødselsdage i massevis.

Selv om du er i gang med et kostomlægningsforløb, skal du selvfølgelig deltage i de fester du er inviteret til. Du kan sagtens gå til fest og samtidig opretholde din sunde livsstil. Når du lægger kosten om er det jo ikke en kortsigtet plan, men en langsigtet plan. Når man er i et kostforløb og ændrer madvaner, så skal man selvfølgelig ikke falde tilbage til at spise som man gjorde inden man begyndte forløbet. Så tager man det hele på igen. For langt de fleste mennesker er det nemt at tabe sig med de rigtige værktøjer. Det der er svært er at vedligeholde vægten. Når du har haft succes med at holde din vægt i mere end et år, så er det også sandsynligt at du kan holde det i fremtiden.

Læs også: 5:2-kuren med Nupo Diet

Når du er til en fest så er det vigtigt at du nyder at spise det mad der bliver serveret og at du nyder de drikkevarer der bliver budt på. Når du spiser og drikker en enkelt dag, så betyder det ikke noget på sigt for din vægt eller en sund livsstil. Dagen efter festen skal du selvfølgelig finde tilbage til dine sunde vaner igen. For mange betyder en fest hvor de skal spise eller drikke anderledes end de er vant til, en form for nederlag. De er bange for at de ikke kan komme tilbage til de sunde vaner igen. Jeg hører at de er afhængige af fx sukker og har fået kage og at de nu skal på “afvænning” fra sukkertrangen igen. Derfor anbefaler jeg at man ikke udelukker bestemte fødevarer fra sin kost, hvis man gerne vil tabe sig eller leve sundere. Det kan være afgørende for at opnå succes med en sund livsstil, at du kan leve et almindeligt liv, hvor du spiser sammen med andre mennesker i sociale sammenhæng.

Jeg oplever at dem der har succes med at tabe sig og holde vægten, er dem der spiser det de kan lide, men i mindre mængder end de plejer. De holder igen med kalorierne og skærer i deres portionsstørrelser. Og ikke mindst, de skruer op for den fysiske aktivitet. Når de har været til fest og spist og drukket mere end de plejer, så kan en dag eller to med fokus på portionsstørrelser og kalorieindtag, hjælpe dem med at komme tilbage på sporet og holde vægten.

Hvad er Nupo One Meal?

Nupo One Meal er rigtig brugbart, hvis du gerne vil holde regnskab med dit kalorieindtag. Der er ca. 200 kalorier i en shake eller i en bar, og der findes mange forskellige varianter, så der er en til enhver smag. Du kan erstatte et til to måltider om dagen med en One Meal shake eller bar. Det er en nem løsning, hvis du gerne vil leve et liv hvor du er sammen med andre mennesker til sociale arrangementer. One Meal kan hjælpe dig med at begrænse dit kalorieindtag, så du får et større råderum til at det sjove.

Sundhedskonsulent, NUPO.

Tilbage til blog