Verificeret af Marianne Poulsen

Certificeret kostvejleder

Måltidserstatning i fitnesscentret

Derfor er måltidserstatninger måske også en god løsning for dig

Måske har du hørt om måltidserstatninger eller set nogle snuppe en hurtig bar eller shake på farten? Det kan også være, at du har overvejet, om det kunne være noget for dig? Hvis det er tilfældet, og du gerne vil blive klogere på, hvad måltidserstatninger er, og hvordan de kan bruges, bør du læse med i dette blogindlæg.

Hvordan kan man bruge måltidserstatninger?

Måltidserstatninger kan bruges af alle i mange forskellige situationer. De kan bruges af dig, der er på farten og ønsker et let og hurtigt måltid, der lige kan hives op af tasken. De kan også være et godt alternativ for dig, der ønsker at tabe dig og derfor vil holde øje med dit kalorieindtag. Sidst, men ikke mindst, er måltidserstatninger også en god løsning, hvis du blot ønsker at holde din vægt ved lige og undgå overspisning.

Måltidserstatninger kan erstatte 1-2 hovedmåltider på en dag. Man kan f.eks. bruge dem som en let morgenmad i bilen på vej til arbejde eller som en nem aftensmad efter træning. De kan bestå af færdigdrikke eller barer, og de indeholder de næringsstoffer, som kroppen har brug for. Samtidig er måltidserstatninger ofte fremstillet i lækre smagsvarianter, der tilfredsstiller den søde tand, hvilket gør det nemmere at modstå fristelser som kagen på arbejdet eller chokoladebaren i køren i supermarkedet.

Hvis man ønsker at tabe sig, kan måltidserstatninger være et rigtig godt supplement til vægttabet. De kan være med til at give overblikket over kalorieindtaget, uden at man behøver at veje sin mad og udføre besværlige udregninger. Når man drikker en shake eller spiser en bar, ved man med det samme, hvor mange kalorier man har indtaget. Måltidserstatninger er også effektive for et vægttab, fordi de mætter godt, men indeholder færre kalorier end et typisk måltid. På den måde indtager man færre kalorier end ellers, mens man samtidig føler sig mæt.

Hvis man kender til problemet med en ustyrlig sukkertrang f.eks. hen på eftermiddagen eller om aftenen, når børnene er puttet, kan det også være en god idé at supplere sin kost med måltidserstatninger. Her får man den søde tand tilfredsstillet, samtidig med at kroppen får de næringsstoffer, som den har brug for. Derudover mætter en måltidserstatning også rigtig godt, og derfor mindsker man risikoen for at overspise.

Måltidserstatninger og vægttab

Står man over for et vægttab, kan det virke uoverskueligt at komme i gang. Hvor skal man starte og slutte? Med måltidserstatninger kan man kickstarte vægttabet, så motivationen for at fortsætte er helt i top. Samtidig med at holde motivationen oppe, gør de også projektet omkring vægttabet mere overskueligt, fordi der ikke er så meget at tage stilling til. Kalorieudregningerne er foretaget på forhånd, og man skal ikke bekymre sig om, hvorvidt man får de næringsstoffer, som man har brug for. Derudover er det også nemt, fordi mange måltidserstatninger er færdiglavede og klar til at tage med på farten. Du slipper altså for at stå derhjemme i køkkenet og forberede en hel masse.

Drømmer du om et vægttab, er måltidserstatninger altså en god idé, fordi de samtidig også giver plads til almindelige måltider ved siden af. På den måde føler du ikke, at du er på en streng diæt, der ikke giver plads til andre ting i livet. Du kan altså erstatte et enkelt måltid eller to på en dag og ellers spise almindeligt sammen med din familie venner eller familie.

Måltidserstatninger kan dog ikke stå alene, hvis man ønsker et vægttab. Det er vigtigt med et varieret og sundt måltidsmønster og fokus på den generelle trivsel, hvis man ønsker et varigt vægttab. Et måltidsmønster i god balance sammen med en masse væske kan være medvirkende til et vægttab, der holder på den lange bane. Måltidserstatninger kan altså ikke gøre det alene, men derimod være et godt redskab i en proces, hvor man ønsker at ændre på sine vaner og øge sit velvære og trivsel.

Måske noget for dig?

Man kan altså bruge måltidserstatninger på mange forskellige måder. Det gode ved dem er, at de er nemme at have med på farten og ikke kræver tilberedelse. De giver et hurtigt og overskueligt overblik over dit kalorieindtag og kan derfor være en ekstra hjælp, hvis du ønsker at tabe dig.

Har du fået lyst til at afprøve, om det kunne være noget for dig? Se vores udvalg af forskellige typer her. Der er helt sikkert også noget for din smag.

Tilbage til blog