Når du spiser, bruger du faktisk alle dine sanser, og du kan bruge små tricks til at manipulere med dem, så du spiser mindre og sundere.
# 1 Smag grundigt på maden, så du får alle indtryk med.
Test dig selv om du kan identificere de forskellige ingredienser? For bliver du mere opmærksom på hvad maden egentlig indeholder og får flest mulige indtryk, kan det føre til at du rent faktisk spiser mindre, til gengæld får du mere ud af dit måltid. Jo flere sanser du bruger når du spiser, jo mere mæt vil du føle dig.
# 2 Fast mad er bedst... Det kan der være noget om for jo nemmere mad eller drikke er at indtage, desto mere indtager vi af det.
Maven registrerer nemlig ikke mængden af væske på samme måde som med fast mad og vi bruger mundens sanser som en indikator for, hvor meget vi har spist, og dermed også for, hvornår vi skal stoppe. Derfor har vi tendens til at indtage langt flere kalorier, når vi drikker i stedet for at spise.
Når du er på et Nupo forløb hvor du skal indtage 6 Diet portioner om dagen, kan det derfor være en god ide at blande portionerne i løbet af dagen så du også får noget at tygge på til aftensmad
Nupo Diet tilbyder både shakes, supper, måltider og dessert. Så der er mulighed for at få en god variation mellem 'fast' føde og drikke.
# 3 Hvis du er sulten så husk først og fremmest at drikke noget væske. Som du måske husker fra dag # 3 så fylder væske maven op og kan tage den værste sult. Og du skal lære at differentiere mellem sult og lækkersult.
Men selvfølgelig skal du ikke gå og være decideret sulten. Selvom du gerne vil tabe dig er det bedre at spise noget så du ikke går og hungrer, for så risikerer du bare at overspise senere og oftest af den usunde slags.
Sørg derfor at have nogle sunde snacks med dig så du ikke falder i de usunde faldgruber. Nap et æble, et stykke knækbrød, en lille håndfuld nødder eller nogle udskårne grøntsager. Så kan du i de fleste tilfælde undgå at overspise senere eller gå ombord i slikskuffen efter arbejde.
# 4 Spiser du ofte dit TV? Så er du ikke den eneste. Men undersøgelser viser at vi har tendens til at spise mere hvis vi ikke er fokuserede. Så ser vi samtidig på TV'et så tænker vi ikke over hvor meget vi egentlig putter i munden og glemmer helt at mærke efter om vi er mætte. Så sluk for fjernsynet og læg mobilen fra dig og sørg for at forkusere på maden.
# 5 "Ude af syne, ude af sind" har du sikkert hørt som ordsprog, men det kan faktisk også have en stor inflydelse på dine spisevaner. Hvis maden står fremme eller du altid kan se slikskålen er det som regel meget sværere at modstå og din hjerne vil automatisk tænke på mad. Gem det væk - så du ikke hele tiden stimulerer din spisetrang.
# 6 Spis mindre portioner. Vi er langsomt gennem årene blevet vænnet til at spise større portioner. Men idet det hele handler om sanser, kan vi faktisk godt gøre noget for at begrænse mængden af den mad vi spiser. Prøv at spise måltidet med en mindre ske eller på en mindre tallerken, så maden syner af mere.
Lav portionsanretninger og pak resten af maden sammen inden du spiser, så kan du forhindre at du tager ekstra portioner. Vent lidt tid efter du har spist den første portion, og mærk efter om du i virkeligheden allerede er mæt.
Så husk at det er vigtigt at tage sin tid når man spiser og ikke haste igennem, får så når hverken maven eller hjernen at registrere at den er mæt.