Hvor meget kan jeg tabe mig med Nupo Diet?
Vægttab

Hvor meget kan jeg tabe mig med Nupo Diet?

Hvor meget kan jeg forvente at tabe med Nupo? Det er ofte det store spørgsmål når man er på en kur. Men vi må desværre ikke svare på det.

Vi må, som markedsførende virksomhed, lovmæssigt ikke angive hastighed eller størrelse af et vægttab - hverken estimeret eller ved videreformidling af dokumenterede opnåede resultater. Der findes mere end 35 individuelle kliniske studier, der dokumenterer resultater af Nupo Diet. Vi må ikke genskrive de resultater, men gør opmærksom på at de kliniske studier ligger frit tilgængeligt. Der findes adskillige forums, supportgrupper på sociale medier samt profiler på instagram der fortæller historier og resultater opnået med Nupo. Vi må desværre ikke linke til dem. Der findes individuelle artikler der omhandler brug af Nupo og resultaterne heraf. Dem må vi desværre heller ikke linke til.

Hvorfor må andre virksomheder kommunikere resultater, når Nupo ikke må?

Nupo er en dansk virksomhed, der er underlagt de danske regler. Da mange udenlandske virksomheder markedsfører sig i Danmark på dansk, kan det være svært for forbrugeren at se forskel på, om det er en dansk eller udenlandsk virksomhed der kommunikerer. Lovgivningen der definerer at det ikke er tilladt at angive hastigheden eller størrelsen af det vægttab, der kan følge af anvendelsen af VLCD*-produkter, er ikke gennemgående for Europa, hvorfor mange udenlandske virksomheder kommunikerer efter deres egne lands regler - også når de markedsfører i Danmark. *Very Low Calorie Diet

Hvorfor må f.eks. en personlig træner kommunikere og love resultater uden klinisk dokumentation, når Nupo ikke må?

En personlig træner sælger ikke en fødevare, men en træningsplan og en evt. kostplan. Der er derfor ingen regler for hvad en personlig træner/personlig coach eller tilsvarende, kan love af resultater, uanset om der foreligger dokumentation for det eller ej.

Hvorfor er mit opslag eller min anmeldelse blevet fjernet?

Det er vores ansvar som virksomhed, at lovgivningen ikke overtrædes via vores kommunikation. Har du skrevet en anmeldelse på f.eks. Nupo Diet, der indikerer hvilke resultater du har opnået, skal vi slette anmeldelsen, for at overholde lovgivningen.
Læs også: De kliniske studier bag Nupo Diet

Hvad er en VLCD kur?

Nupo Diet er en VLCD, der står for Very Low Calorie Diet. Det som karakteriserer en VLCD-kur er mængden af kalorier i den daglige kost, som skal ligge mellem 450-800 kcal pr. dag. Med Nupo Diet får du omtrent 800 kcal om dagen. Derudover skal VLCD-produkter være sammensat, så de er egnede til ernæringsmæssig behandling af overvægt og fedme. Altså; produktet skal sikre en ernæringsmæssig profil, herunder mængden af vitaminer, mineraler, essentielle fedtsyrer, proteiner og fibre, der sikrer et sundhedsmæssigt forsvarligt energiunderskud - og dermed vægttab.
Læs også: Hvad er Nupo Diet?

Beregn dit vægttab med Nupo

Der findes ikke en udregningsformel, der kan vise dig præcis, hvad du kan forvente at tabe med Nupo. Det afhænger af alder, højde, startvægt, fysisk aktivitetsniveau og den mængde energi du indtager via kost og drikkevarer i løbet af dagen. Det er altså lige så individuelt og forskelligt, som vi er som mennesker. For at holde sin vægt, er det nødvendigt at være i energibalance. Det betyder, at du indtager den mængde energi, som din krop også forbruger. Når man tager på, er det fordi man indtager mere energi end man forbruger - og når man taber sig, er det fordi man indtager mindre energi end man bruger. Hvor meget energi man har behov for, afhænger af det samlede stofskifte, som består af:

1) Hvilestofskiftet

Den energi din krop skal bruge for at holde sig i live, når man forholder sig i ro. Altså; den energi kroppen bruger på vejrtrækning og på at hjertet slår.

2) Energiomsætning

Den energi din krop bruger på at omsætte den kost du indtager. Nogle fødevarer skal kroppen bruge mere energi på at omsætte, f.eks. proteiner. Andre bruger den næsten ingen energi på at omsætte (f.eks. simple kulhydrater som hvidt brød og kartofler).

3) Fysisk aktivitetsniveau

Hvilestofskiftet udgøre ca. 50-70% af kroppens totale forbrænding, mens fysisk aktivitet typisk udgør omtrent 20-40% af kroppens totale forbrænding.
Læs også: Sådan fungerer stofskiftet

Vægttab med normal kost

Gennemsnitligt har en kvinde behov for ca. 2000 kalorier dagligt for at være i energibalance, mens mænd har brug for ca. 2500 kalorier - men det kan afvige i forhold til din alder, kropsbygning og aktivitetsniveau. Kroppen fungerer forskelligt og reagerer forskelligt på ændringer. En Nupo kur giver et samlet dagligt energiindtag på ca. 800 kcal. Det er et betydeligt energiunderskud, der udelukkende er sundhedsmæssigt forsvarligt, grundet den komplette næringsprofil, der lovgivningsmæssigt er et krav for et VLCD produkt. Med almindelig mad, er det som minimum nødvendigt, for en gennemsnitlig kvinde, at indtage ca. 1200 kcal om dagen, hvis kroppen skal have, hvad den skal bruge at leve af. Det er således ikke anbefalelsesværdigt at være i kalorieunderskud tilsvarende det man er med Nupo Diet, hvis man ønsker at opnå sit vægttab med almindelig sund og varieret kost. Et estimat på udregning af vægttab, med normal energireduceret kost - for en gennemsnitlig kvinde, med en energibalance på 2000 kcal. vil se nogenlunde ud som regnestykket herunder - men vær fortsat opmærksom på at denne udregning blot er en indikator. Det afhænger fortsat af mange individuelle variabler. Indtag: ca. 1200 kcal dagligt Kalorieunderskud per dag: 800 kcal Kalorieunderskud per uge: 5600 kcal (800 x 7 dage = 5600) 1 kg. fedtvæv er 7000 kcal (5600 divideret med 7000) Forventet vægttab per uge: 0,8 kg.

Forventninger og resultater med Nupo Diet

Som indledningsvis nævnt, må vi ikke kommunikere noget om forventet vægttab med Nupo Diet. Vi henviser til den kliniske dokumentation, der dokumenterer oplevelserne i forbindelse med brug af Nupo Diet i individuelle kliniske vægttabsforsøg.
Tilbage til blog