GLP-1-analoger og beslægtede incretinbaserede lægemidler har på få år markant ændret den medicinske behandling af overvægt og adipositas.
Kliniske studier viser vægttab på 15–20 % af kropsvægten under aktiv behandling, men både klinisk erfaring og real world-data dokumenterer, at mange patienter stopper behandlingen – ofte allerede inden for det første år. Det centrale spørgsmål er derfor ikke blot, om vægttabsmedicin virker, men hvad der sker, når behandlingen ophører.
Med afsæt i et omfattende systematisk review og meta-analyse publiceret i The BMJ (2026) viser ny evidens, at både vægttab og kardiometaboliske forbedringer i vid udstrækning er reversible, og at vægtøgning efter medicinstop sker hurtigere end efter adfærdsbaserede vægttabsprogrammer (BWMP). Denne udvikling kan ikke alene forklares af størrelsen af det initiale vægttab, men peger på, at farmakologisk behandling i sig selv ikke etablerer varige adfærds- og selvregulerende kompetencer.
NICE, har dokumenteret at GLP-1 ikke kan ”stå alene" som anbefaler, at vægttabsmedicin ikke anvendes som monoterapi, men udelukkende som en del af et struktureret vægttabsprogram. Forskningen viser, at Total Diet Replacement (TDR) over 8–12 uger kan opnå vægttab på niveau med vægttabsmedicin uden risiko for fejlernæring og anvendes i NHS’ vægttabsprogrammer.
Hvorfor er denne viden vigtig?
Overvægt og adipositas er kroniske, recidiverende tilstande præget af biologisk modregulering af vægttab. Uanset behandlingsform aktiveres kompensatoriske mekanismer ved vægttab, herunder øget appetit, nedsat energiforbrug og ændret hormonel signalering.
Vægttabsmedicin reducerer sult og øger mæthed via både centrale og perifere mekanismer. Effekten under aktiv behandling er veldokumenteret, men der har manglet en samlet, kvantitativ vurdering af, hvad der sker efter behandlingsophør. Tidligere forskning har primært fokuseret på størrelsen af vægttabet ikke på vægtvedligeholdelse og metabolisk udvikling efter seponering.
Derfor er formålet med BMJ-studiet:
- Kvantificere hastigheden og omfanget af vægtøgning efter ophør med vægttabsmedicin
- Undersøge udviklingen i kardiometaboliske markører efter seponering
- Sammenligne vægtøgning efter medicinsk behandling med adfærdsbaserede vægttabsprogrammer
- Understøtte mere realistisk og evidensbaseret klinisk rådgivning
Datagrundlag og studiedesign
Reviewet inkluderede 37 studier (63 interventionsarme) med i alt 9.341 voksne med overvægt eller adipositas. Studierne inkluderede både ældre præparater (fx orlistat og sibutramin) og nyere, mere potente incretin-mimetika som semaglutid og tirzepatid. Deltagerne havde minimum 8 ugers behandling og mindst 4 ugers opfølgning efter behandlingsophør.
Primært outcome var hastigheden af vægtøgning efter seponering, mens sekundære outcomes omfattede HbA1c, fastende glukose, blodtryk og lipidprofil. Anvendelsen af flere statistiske modeller styrker validiteten af resultaterne.
Hastighed og omfang af vægtøgning samt metaboliske markører
Efter ophør med vægttabsmedicin ses en markant og relativt hurtig vægttilbagegang:
- Det tyder på, at medicinen skal tages langvarigt eller livslangt
- Den gennemsnitlige vægtøgning er ca. 0,4 kg pr. måned, svarende til 4–5 kg inden for det første år
- Kropsvægten estimeres at være tilbage på udgangsniveau efter ca. 1,7 år
- Ved nyere og mere potente incretin-mimetika (semaglutid og tirzepatid) er vægtøgningen hurtigere op til 0,8 kg pr. måned med tilbagevenden til startvægt efter ca. 1,5 år
- Forbedringer i HbA1c, fastende glukose, blodtryk og lipidprofil aftager efter seponering og projiceres tilbage mod baseline inden for ca. 1,4 år
- Vægttilbagegang sker hurtigere efter ophør med vægttabsmedicin end efter adfærdsbaserede vægttabsprogrammer (BWMP)
I kliniske forsøg tager deltagerne i gennemsnit al den vægt, de har tabt, på igen inden for ca. 18 måneder efter medicinstop. Dette er næsten fire gange hurtigere end den vægtøgning, der typisk ses efter afslutning af kost- og aktivitetsbaserede vægttabsprogrammer. Samtidig forsvinder de opnåede sundhedsforbedringer, og blodtryk, kolesterol og blodsukker vender tilbage mod udgangspunktet.
Samlet peger resultaterne på, at vægttabsmedicin enten skal anvendes langvarigt eller livslangt for at opretholde effekt.
Evidensbaserede resultater og behandlingsperspektiver for vægttabsmedicin
I 2023 havde ca. 117.500 voksne danskere indløst recept på vægttabsmedicin, svarende til omkring 2,4 % af den voksne befolkning. I Europa ligger prisen typisk omkring 300 EUR (ca. 2.200 DKK) pr. måned uden offentligt tilskud, afhængigt af dosis og præparat.
Den samlede evidens dokumenterer, at vægttabsmedicin herunder GLP-1-receptoragonister, er yderst effektiv til at inducere vægttab under aktiv behandling, men at både vægt og kardiometaboliske forbedringer i høj grad er reversible efter behandlingsophør. Vægtøgningen sker hurtigere end efter adfærdsbaserede vægttabsprogrammer og kan ikke alene forklares af størrelsen af det initiale vægttab.
Dette understreger, at farmakologisk behandling reducerer biologiske barrierer for vægttab, men ikke i sig selv etablerer de adfærdsmæssige og selvregulerende kompetencer, der er nødvendige for langvarig vægtvedligeholdelse.
NICE anbefaler eksplicit, at GLP-1-receptoragonister ikke anvendes som monoterapi, men udelukkende som en del af et struktureret vægttabsprogram. NHS tilbyder vægttabsmedicin til patienter med BMI over 40 og relevante følgesygdomme, baseret på antagelser om ca. to års behandling og gradvis vægtøgning efter ophør. Nye data viser imidlertid, at over 50 % stopper behandlingen inden for ét år, og at vægttabet i gennemsnit er genvundet inden for ca. 18 måneder, hvilket markant ændrer de sundhedsøkonomiske forudsætninger.
Samtidig viser evidensen, at total diet replacement vægttabsprogrammer på 8–12 uger kan opnå vægttab på niveau med vægttabsmedicin samt forebygge fejlernæring. Disse programmer er væsentligt billigere og allerede integreret i strukturerede vægttabsforløb, hvilket gør dem til en mere omkostningseffektiv og skalerbar løsning inden for NHS’ rammer.
I dette behandlingsparadigme er den kliniske diætist en nøgleperson. Gennem individualiseret ernæringsbehandling, struktureret måltidsplanlægning og arbejde med adfærd og selvregulering omsættes medicinsk induceret vægttab til vægtstabilitet samt livsstilsforandringer.
Evidensen peger entydigt på at vægttabsmedicin skal tages langvarigt eller livslangt hvis vægten skal vedligeholdes og GLP-1-receptoragonister bør anvendes som et integreret redskab i en langsigtet, tværfaglig behandling ikke som en isoleret intervention fordi ”vægttabsmedicin ikke kan stå alene”.
Kilder:
- The BMJ. Weight regain and cardiometabolic changes after stopping weight-loss medication: a systematic review and meta-analysis. BMJ. 2025.
- Dobbie LJ, Parretti HM, Fallows E, Le Brocq S, et al.
Ten Top Tips for the Management of GLP-1 Receptor Agonists in Adults within Primary Care.
Obesity Facts. 2025. - Møller FS, Hegelund ER. Who uses weight loss medicines in Denmark?
Statistik Danmark.
