Når dagene bliver kortere, temperaturen falder og vejret bliver mere ustabilt, kan vi godt have en tendens til at blive lidt inaktive.
Det lidt koldere vejr gør at mange mennesker vælger udendørsaktiviteter fra, og det kan måske være svært at finde en indendørs aktivitet, der er lige til at gå til, og som passer ind i dit skema. Der er mange sundhedsaspekter i det at dyrke motion.Sundhedsmæssige og sociale fordele ved sport
Først og fremmest er det vigtigt at vedligeholde muskelmassen gennem livet. Det er i musklerne at energien bliver omsat. Derudover så styrker motion hjertet og kredsløbet. Når du er fysisk aktiv gennem livet, så bibeholder du evnen til at bevæge dig og du vedligeholder din balance. Ligeledes opnår du en bedre søvn når du er fysisk aktiv. Der er også et socialt aspekt i at komme afsted til en sport. Det er sundt at være sammen med andre mennesker og det giver et afbræk i dagligdagen.
Opdag nye muligheder for sportsaktiviteter
De seneste par år er der kommet flere og flere både kommunale og private træningstilbud. De fleste udbydere tilbyder, at du kan få lov til at få en prøve træning eller to, inden du melder dig ind og betaler for medlemskab. Når du er i tvivl om en given træningsform er den rigtige for dig, så er det godt at få lov til at prøve nogle forskellige ting af, inden du binder dig. Mange udbydere tilbyder ligeledes at du kan betale pr. gang, i stedet for at du skal binde dig i en længere periode. Hvis du er i tvivl om udbuddet i dit område, så kig i lokalavisen, på den lokale facebook-side eller på din kommunes hjemmeside.
Sådan finder du sportsaktiviteter i dit område
Mange lokale nyhedssites er gode til at fortælle om nye idrætstilbud og hvornår opstarten er. Hvis der er et telefonnummer tilknyttet, kan det være en god ide at ringe til kontaktpersonen og få en snak med vedkommende, hvis du er i tvivl om det kunne være noget for dig. Ofte kan I i fællesskab gennem jeres samtale pejle jer ind på, om en given sportsgren er noget for dig.
Effektiv hjemmetræning: Sådan gør du
Hvis du er disciplineret, så findes der et utal af muligheder for at lave selvtræning derhjemme. Mangler du inspiration til at komme i gang, så har vi her hos Nupo udviklet nogle træningsvideoer du nemt kan bruge for at komme i gang derhjemme.
Klik her for at se NupoFit træningsvideoer
Personlig træning: Få støtte med en personlig træner
Du kan holde dig i form med et enkelt træningsprogram, hvor fx kun bruger din egen kropsvægt, men du kan selvfølgelig også finde programmer hvor du skal bruge forskellige redskaber fx håndvægte, elastikker eller måske en TRX-sele. Der er mange muligheder. En mulighed er også at du booker en personlig træner, der kan hjælpe dig i gang. Du behøver ikke nødvendigvis at booke et helt forløb, men kan nøjes med at booke en session eller to, hvor du får lavet et skræddersyet program.
Sundhedskonsulent, NUPO.